sRGB (Standard red-green-blue)
sRGB (Standard red-green-blue)
sRGB (Standard Red-Green-Blue) er en verdensomspændende farvestandard, som oprindeligt blev udviklet af HP og Microsoft som et fælles farvesprog for skærme, indlæsningsenheder (scannere og digitale kameraer) og udlæsningsenheder (printere og plottere). Det er det standardfarverum, som benyttes til HP-produkter, Microsoft-operativsystemer, internettet og det meste kontorsoftware, som sælges i dag. sRGB-standarden er repræsentant for den typiske Windows pc-skærm og konvergensstandarden for High-Definition TV.
Bemærk! |
Forskellige faktorer, f.eks. den skærmtype, du bruger, og rummets belysning, kan påvirke farvernes udseende på skærmen. Se Farveafstemning, hvis du ønsker yderligere oplysninger. |
---|
De nyeste versioner af Adobe® PhotoShop®, CorelDRAW™, Microsoft Office og mange andre programmer anvender sRGB til farveoverførsel. Men vigtigst af alt har sRGB som standardfarverummet i Microsoft-operativsystemer vundet bredt indpas som en metode til udveksling af farveoplysninger mellem softwareprogrammer og enheder ved hjælp af en fælles definition, der sikrer, at typiske brugere vil opleve en meget forbedret farveafstemning. sRGB-standarden forbedrer din mulighed for at afstemme farver imellem printeren, pc-skærmen og andre indlæsningsenheder (scannere og digitale kameraer) automatisk, uden at det er nødvendigt at være farveekspert.